De populære podcastværter Esben Bjerre og Peter Falktoft har investeret i naturprojektet i Kragelund Mose. Dermed er de nu andelshavere i et område på 100 hektar fuldt af vilde ponyer, vandbøfler og krøllede grise.
»Vi har lavet vores podcast i mange år, og en af vores yndlingsaversioner er dansk landbrug. Det er så vildt, hvordan det smadrer vores land, og at vi ud over Bangladesh er det mest opdyrkede land i hele verden. Fordi vi sidder og råber, har vi længe snakket om, at det kunne være fedt at købe et stykke land og så bare lade det ligge«, forklarer Esben Bjerre.








