Hvad har opmuntret dig det seneste år?
»Det var faktisk noget, jeg oplevede i Danmark – på Louisiana. Et kunstprojekt. Og det er ikke så typisk for mig at pege på et kunstprojekt på det spørgsmål, men islandske Ragnar Kjartansson og ’Epic Waste of Love and Understanding’, som udstillingen hed, er det fedeste, jeg har oplevet i mange, mange år. Det var dunkelt og mørkt og bar tydelige spor af vores skandinaviske melankoli. Men med humor og kærlighed. Der var tragedie og komedie i et og samme udtryk på en helt fantastisk måde«.








