.

Født i Libanon og nu chef for Det Franske Akademi: Amin Maalouf ved noget om globalisering og identiteter. Og han er skrækslagen.

Han er skræmt fra vid og sans. Der vil ikke være noget 'stille og roligt' ved en termonuklear krig mellem stormagter

Tegning Claus Nørregaard
Tegning Claus Nørregaard
Lyt til artiklen

Det Franske Akademi er det mest franske, der findes. Siden 1635 har de 40 ’udødelige’ medlemmer passet og plejet det franske sprog, og når de samles under kuplen i akademiets palæ ved Seinen i Paris, ledes de af en ’evig sekretær’, som er valgt for livstid. Denne secrétaire perpétuel er en central figur i fransk kulturliv, og det er ingen lille ting, at den ny indehaver af titlen er Amin Maalouf.

Han har libanesisk oprindelse og taler fransk med Mellemøstens smukt rullende r’er, som siger noget om diversitet både i sproget og i manden. Det arabiske klinger med hos Det Franske Akademis nye sekretær, ligesom alle hånde historier og tilhørsforhold klinger med i hans identitet. Han kommer fra en kristen sekt i de libanesiske bjerge og har på mødrene og fædrene side rødder vidt omkring i den arabiske og nærorientalske verden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her