Det var den kompromisløse karskhed, der gjorde Arvo Pärt uomgængelig. Det nye album med hans musik når ikke derop.

Man kan kende ham, men nu er der filmmusik og Mozart i hans musik, og det fungerer ikke

Arvo Pärt fotograferet i 2011 ved uddelingen af Brit Awards i Royal Albert Hall i London. Foto: John Marshall/Ritzau Scanpix
Arvo Pärt fotograferet i 2011 ved uddelingen af Brit Awards i Royal Albert Hall i London. Foto: John Marshall/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklenLæst op af Thomas Michelsen
05:05

Først var Arvo Pärt dårlig smag. Det var, mens modernismen satte dagsordenen inden for kompositionsmusikken med krav om kompleksitet og nye klange.

Så blev munkekomponisten omfavnet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. Godt nyt for verden: Trump har fundet sin overmand

    2. 2

  2. Meget usædvanligt træk skal forpurre udlevering af dansk forsker til USA

    3. 3

  3. Er det mon hende, der kan stoppe Trumps løgne?

    4. 4

  4. Michael Jarlner Måske har Donald Trump alligevel set rigtigt

    5. 5

  5. Nedtællingen er begyndt for Sara på Nørrebro: »Nogle gange siger min søn: »Du skal ikke være ked af det, mor«

    6. 6

  6. Præst i Marmorkirken har fået nok: »De er jo utallige«

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her