’Himlen over Berlin’ var i slutningen af 1980’erne Wim Wenders’ varme fabel i en koldkrigstid. Den giver bestemt også mening i dag, skriver Dorte Hygum i denne klumme.
Lettere ør af anstrengelse lader en gammel mand sig falde ned i en lænestol, som nogen har efterladt på den nøgne jord midt i Ingenmandsland i storbyen Berlin.
’Jeg opgiver ikke, før jeg har fundet Potsdamer Platz’, tænker han, men de livlige stormagasiner, hoteller og cafeer, han husker fra sin ungdom, er jævnet med jorden.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
