Den israelske soldat Yizhar Smilansky, der blev kendt som forfatteren S. Yizhar, kan dårligt have nået at lægge sit Spandau-maskingevær fra sig, da hans erindringsroman ’Khirbet Khizeh – Slagmark’ om den arabisk-israelske krig udkom i 1949, kun et års tid efter at Israel havde erklæret sin uafhængighed og nu skulle i gang med at udvide territoriet:
»Vent lige: to tusinde års eksil. Ikke sandt? Jøder blev myrdet. Europa. Vi var herrerne nu ...«, skriver han ikke uden undertoner af stærk ambivalens.








