Tre toner op. Tre toner ned. Ekstremt simpelt. Og alligevel voldsomt effektfuldt.
Mere skulle der ikke til tilbage i 1997, for at man som spiller forstod, præcis hvem en af hovedkaraktererne var i det legendariske ’Final Fantasy VII’. Hendes indre følelsesliv, hendes motivation, hendes kærlighed og hendes sorg. De nøje udvalgte toner blev nærmest en slags nøgle, som ens fantasi kunne bruge til at låse op med og udfylde de karaktertegnende huller i det meget ambitiøse japanske fantasyepos.








