Ingen har vel lyst til at blive kaldt nazi. Alligevel er der flere og flere, der bruger udtrykket – og det skulle de måske tænke lidt over, skriver sprogforsker Marianne Rathje i denne klumme.

Sprogforsker: Man kan ikke forbyde ordet. Men man kan henstille til folk at tænke sig om, inden de siger det

Adolf Hitler og hans nazister stod bag holocaust, hvor millioner af jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig, og det støder derfor, når nogle i dag henslængt bruger udtrykket 'nazi' i betydningen 'streng' eller 'striks'. Foto: /Ritzau Scanpix
Adolf Hitler og hans nazister stod bag holocaust, hvor millioner af jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig, og det støder derfor, når nogle i dag henslængt bruger udtrykket 'nazi' i betydningen 'streng' eller 'striks'. Foto: /Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Det er, som om krigen i Gaza har skærpet vores opmærksomhed på det jødiske. I hvert fald min. For eksempel lagde jeg forleden mærke til, at Mette Davidsen-Nielsen her i spalterne skrev om en savnet ven, der for nylig gik bort, at han var et mensch.

»Det lyder jødisk«, tænkte jeg, men jeg var ikke klar over, hvad der lå i ordet, altså ud over at jeg med min gymnasielærdom ved, at det på tysk betyder menneske. Mensch er da også sjældent brugt i de danske medier, bortset fra når brandingbureauet med samme navn bliver omtalt, og mensch findes heller ikke i de danske ordbøger.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her