Hvad er det, der går galt? Og hvad kan man egentlig tillade sig i en dokumentarfilm? Det er nogle af de spørgsmål, som i den seneste tid har rejst sig, efter at to dokumentarer på DR har fået kritik.
Den ene er DR-dokumentaren ’Spies og morgenbolledamerne’, som vakte stor opsigt, da den blev vist i 2022. For filmen gav et noget andet billede af den afdøde rejsekonge Simon Spies, end offentligheden hidtil havde kendt. Han var ikke bare en rig excentriker, men også en sadist, der udnyttede purunge kvinder.