Det har været en begivenhedsrig weekend på Indiens Bollywood-scene.
Fredag rapporterede medier landet rundt i tusindvis af breaking news-historier om den berømte indiske model, skuespiller og influencer Poonam Pandeys tilsyneladende død. Et sort-hvidt opslag på Pandeys Instagram-profil proklamerede til hendes 1,3 millioner følgere, at den 32-årige Bollywood-stjerne, der ellers havde virket frisk og ved godt helbred, netop havde mistet livet som følge af livmoderhalskræft.







