Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Den britiske skuespiller Charlotte Lewis sige, at en smædekampagne fra Polanski næsten ødelagde hendes liv.

Kvinde beskylder Polanski for smædekampagne efter voldtægtsanklage

Charlotte Lewis ankommer til retten i Paris tirsdag. Foto: Alain Jocard/Ritzau Scanpix
Charlotte Lewis ankommer til retten i Paris tirsdag. Foto: Alain Jocard/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Den britiske skuespiller Charlotte Lewis fortalte tirsdag en fransk domstol, at hun blev udsat for en ’smædekampagne’, efter at hun beskyldte den franskpolske filmskaber Roman Polanski for at voldtage hende, da hun var teenager.

»Det ødelagde næsten mit liv«, siger den nu 56-årige i en retssal i Frankrigs hovedstad, Paris, hvor en sag mod Polanski om ærekrænkelse er i gang.

Polanski, der ikke var til stede ved tirsdagens retsmøde, står over for anklager om at have ærekrænket Lewis, efter at hun beskyldte ham for at have voldtaget hende i 1980’erne.

Den 90-årige er efterlyst i USA for en voldtægt af en 13-årig i 1977 og står over for adskillige andre beskyldninger om seksuelle overgreb årtier tilbage.

De har overskredet forældelsesfristen, og Polanski har afvist alle anklager.

Han flygtede til Europa i 1978.

Polanski står bag oscarvindende film som ’Rosemary’s Baby’, ’Chinatown’ og ’Pianisten’.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her