Det tunge skyts bliver nu sat ind for at få Meta til at stoppe den svindel og misinformation, der florerer på techgigantens sociale medier Facebook og Instagram både i Danmark og en række andre europæiske lande.
EU-Kommissionen har besluttet at rejse en sag mod Meta for at sætte en stopper for svindel og misinformation via de to sociale medier. Og dermed også mod de mange svindelannoncer for falske investeringsselskaber, der florerer på Facebook og Instagram.
Kommissionen skriver i en pressemeddelelse, at den ikke mener, at Meta overholder reglerne om »håndtering af udbredelsen af vildledende reklamer« i EU.
Kommissionen har mere specifikt mistanke om, at Meta overtræder EU’s forordning om digitale tjenester, Digital Services Act, der blandt andet skal sikre forbrugerne bedre beskyttelse på sociale medier.
Ikke bare i Danmark, men i en række europæiske lande misbruger svindlere kendte som blikfang for at lokke folk til at investere deres sparepenge i blandt andet bitcoin i falske selskaber, der kun er oprettet for at franarre dem penge. I Danmark er blandt andre tv-værterne Divya Das og Anders Lund-Madsen blevet misbrugt. Det har Politiken og faktatjekmediet TjekDet sat fokus på i en række artikler på det seneste.
På verdensplan er der tale om svindel i milliardklassen.
Klagere går forgæves
Christel Schaldemose fra Socialdemokratiet var chefforhandler for EU-Parlamentet forud for vedtagelsen af Digital Services Act. Hun siger, at hun er »utrolig glad for«, at kommissionen nu griber ind over for Meta.
»Jeg tror, at Meta tjener guld på de her annoncer. Men nu bliver de tvunget til at handle. Så jeg tror, at vi vil se markant færre af de annoncer«, siger hun.
»Nu forstår Meta forhåbentlig, at EU ikke vil finde sig i det her. Det giver mig forhåbning for ofrene – dem, der har tabt penge, og de kendte, hvis identitet bliver misbrugt«.
Politiken har beskrevet, hvordan svindlerne indrykker tusindvis af annoncer på Facebook og Instagram. I Danmark med annoncer, der ligner en B.T.-artikel om, hvordan kendte i ’Aftenshowet’ på DR fortæller om, hvordan de er blevet rige ved at sætte penge i investeringsselskaberne.
Selv om de kendte og masser af almindelige mennesker har anmeldt svindelannoncerne til Meta, fortsætter Meta ufortrødent med at bringe dem. Og klagerne får ofte et svar om, at svindelannoncerne ikke overtræder Metas annonceringsregler.
EU-Kommissionen skriver i sin pressemeddelelse, at den har mistanke om, at Meta ikke har de nødvendige redskaber til at håndtere anmeldelser af ulovligt indhold på Facebook og Instagram. Og at Meta dermed ikke lever op til loven.
Millioner i fortjeneste
Meta tjener millioner af kroner på de mange svindelannoncer. Faktatjekmediet TjekDet har på baggrund af oplysningerne om, hvad det koster at annoncere på Facebook og Instagram, lavet et skøn over annonceindtægterne. Alene de 10.000 annoncer, hvor svindlerne har misbrugt Anders Lund Madsen i annoncer for falske investeringsselskaber, har formentlig indbragt Meta 4 millioner kroner.
Dertil kommer indtægter fra hundredtusindvis af annoncer med andre kendte i Danmark og i en række andre lande verden over.
Politiken og en lang række danske medier har forsøgt at få en forklaring fra Metas politiske chef i Norden, Martin Ruby. Han har i en mail skrevet, at Meta gerne ville være fri for annonceindtægterne, fordi de ikke står mål med den dårlige omtale, annoncerne giver Meta.
»Det er naturligvis skadeligt for Meta, når alverdens berømtheder og personligheder skælder os ud over, at den her slags annoncer kan findes hos os«, skrev Martin Ruby i en mail for en måned siden.
Men han har ikke ønsket at stille op til interview.
Kommissionen skriver, at åbningen af en sag mod Meta »giver EU-Kommissionen beføjelse til at tage yderligere håndhævelsesskridt« mod Meta.
fortsæt med at læse
