Et pressemøde efter anden semifinale ved Eurovision Song Contest illustrerede helt tydeligt, hvordan flere måneders politisk debat om Israels deltagelse har set ud. Kogt ned til et pressemøde med arrangører, der bekæmper politisering, øvrige deltagere, der insisterer på den, og Israels deltager, der understreger, at det kun handler om musik.
Til at begynde med var det slet ikke sikkert, at Israels deltager, Eden Golan, måtte deltage ved dette års Eurovision.









