Det er ikke det rene sludder, der kommer ud, når høns går rundt i hønsegården og klukker. Faktisk har høns et komplekst kommunikationssystem. Og deres lyde er en måde at udtrykke både glæde og frygt samt at sende sociale signaler til hinanden.
Hvilke følelser og hvilke signaler, der bliver formidlet i hønsegården, forsøger forskere fra Dalhousie University i Halifax, Canada, nu at afkode ved hjælp af kunstig intelligens (AI).
Projektet skal styrke menneskets forståelse af høns og deres kommunikation, skriver lingoblog.dk, der formidler viden og forskning om sprog og lingvistik, og som bliver drevet af Aarhus Universitet.
»Brugen af kunstig intelligens og maskinlæring er som at have en slags universel oversætter til hønsenes sprog. At forstå deres ’sprog’ kan ændre vores tilgang til fjerkræavl, hvilket kan forbedre dyrenes velfærd og livskvalitet«, skriver Suresh Raja Neethirajan på Lingoblog.
Han er lektor ved fakultet for Computer Science på Dalhousie University og arbejder med at udvikle teknologier, der skal forbedre dyrevelfærd og systemer til dyreproduktion.
»Som vores forskning – der endnu ikke er blevet fagfællebedømt – dokumenterer, lærer vores algoritmer at genkende mønstre og nuancer i hønsenes sprog. Det er ikke en simpel opgave – de har en række lyde, der varierer i tonehøjde, tone og kontekst«, skriver lektoren.
Reaktioner på stress
Hvis det ved hjælp af kunstig intelligens lykkes forskerne at forstå, hvad høns siger, er det ifølge Suresh Raja Neethirajan et skridt på vejen mod en mere human behandling af bondegårdsdyr.
»Ved at bruge Natural Language Processing (NLP), som er en teknologi, der ofte bruges til at dechifrere menneskelige sprog, lærer vi at fortolke hønsenes følelsesmæssige tilstande og kan træffe mere informerede beslutninger om deres pleje og miljø«, skriver han i et indlæg på Lingoblog, der er oversat til dansk og oprindeligt er bragt i The Conversation. .
Det canadiske forskningsprojekt forsøger også at finde ud af, hvad hønsenes blink og ansigtstemperatur siger om deres følelser.
»Ved at bruge video og termisk billeddannelse har vi observeret ændringer i temperatur omkring øjen- og hovedregionerne samt variationer i blinkeadfærd, som ser ud til at være reaktioner på stress«, skriver Suresh Raja Neethirajan.
Høns er ikke de eneste dyr, mennesker forsøger at forstå ved hjælp af AI. I det amerikanske forskningsprojekt CETI samler man store mængder af lyde fra kaskelothvaler for at lade et maskinlæringsprogram hjælpe med at genkende mønstre i hvalernes kliklyde.
Ifølge en tidligere artikel fra videnskab.dk ligner hvalernes klik morsekode så meget, at kunstig intelligens vil have en god chance for at analysere, hvad der bliver sagt.
fortsæt med at læse
