Koncerten med Meshell Ndegeocello starter uden hovedpersonen på scenen. Mens den 55-årige bassist, sanger og musikolog venter i kulissen, sidder kronragede Justin Hicks rank alene blandt instrumenterne og synger med lysende stemme en sval, elegisk version af Princes ’Nothing Compares 2U’.

Så toner Ndegeocello og de andre musikere ud af mørket. Trods den dunkle belysning kan jeg tyde teksten på hendes T-shirt: ’Meshell Ndegeocello is a band’. Et tema, hun allerede elegant har slået an med koncertens optakt, og som nu bliver ført videre ud i livet af hendes overvejende unge musikere.