Forfatteren og journalisten Maise Njor har essayistisk sin egen elegante enfoldighed. En enestående naivitet, du aldrig ved om er ægte eller falsk, men som interessant bevæger sig mellem det banale og det originale. Hendes verden går bevidst fra egen navle og udtrykker bredviftet og senmoderne den kreative middelklasses nymodens trivsel og mondæne biedermeier. Når datteren flytter til Rom, føder Njor et genialsk ødipalt oxymoron, at alle veje (alligevel) fører til mor!

Således kastet ind i verdens ofte maskuline meningsløshed kan Njor minde om amerikanske Dorothy Parker, der skrev med skarpt vid. Især efter en skilsmisse, som synes at have gjort Njor til en svigtet og småbitter romantiker.