Jeg kan stadig huske, at jeg havde en plads ret langt fremme i koncertsalen Usher Hall i Edinburgh den aften i februar 1996, hvor Tori Amos optrådte der.
Tæt nok på til at se hendes mimik og selv de små af hendes gerne store armbevægelser.
Som anmelder i 1990’erne var jeg på vagt over for at skrive sexistisk om kvindelige musikere, men jeg kan nemt finde sproglige detaljer, jeg ville slette i dag, skriver Dorte Hygum i denne klumme.
Jeg kan stadig huske, at jeg havde en plads ret langt fremme i koncertsalen Usher Hall i Edinburgh den aften i februar 1996, hvor Tori Amos optrådte der.
Tæt nok på til at se hendes mimik og selv de små af hendes gerne store armbevægelser.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her