Den britiske udgave af ’Vild med dans’ er endt i den største skandale i programmets historie efter flere anklager om grænseoverskridende adfærd fra de professionelle dansere.
Spark og spyt rettet mod de kendte deltagere under dansetræningen er nogle af de beskyldninger, der har fået tv-stationen BBC til at undersøge omstændighederne omkring produktionen af programmet, hvilket allerede har kostet to dansere jobbet.