En eventyrfortæller og åndemaner er, hvad man møder i den chilenske Gabriela Mistrals digte.

Kærlighed er der ikke meget af, men drama på liv og død er der i hvert eneste digt. De varmegrader, hun arbejder ved, er enten is eller ild. Og næsten altid er der to personer i hendes digte, sjældent en elsker og en elskerinde, oftere en kraft og en kvinde, der enten har denne kraft inden i sig eller som en gådefuld modstander og hjælper udenfor.