En ung finsk kvinde tager den transsibiriske jernbane fra Moskva til Mongoliet. Det lyder konventionelt og forkælet, men denne unge kvinde – som gennem hele bogen kaldes 'pigen' – har takket være sin fars kommunistiske sympatier tilbragt nogle år som studerende i Moskva.

Hun har levet sammen med en russisk kvinde, dennes far og søn, og hun forlader byen efter nogle følelsesmæssige rystelser, som vi kun efterhånden får indblik i. Hendes rejse er altså nærmest en flugt og et forsøg på at blive »klar til at tage imod sit liv, dets lykke og ulykke«, som der står i bogens næstsidste sætning.