Som den første digtsamling fra Bo Green Jensens hånd siden ‘Den store epoke’ fra 2004 begynder ‘Først er jeg drengen’ passende nok med en ’Statusopdatering’:
»Solen finder altid dit ansigt. Du er sandet og vinden og regnen og lyset. Børnene vi leger som, børnene vi drømmer om. Farven i græsset. Din duft og din smag. Du er den jeg vil dele mit liv med. Der er ikke andet end dig«.





