Karl Kofi Ahlqvist står lænet op ad muren på Viktoriagade i København, hvor vi har aftalt at mødes. Han tager hænderne op af jakkelommerne for at hilse og peger så op ad gaden på en rød murstensejendom. Dér har han boet. Og bagefter flyttede han rundt om hjørnet til Istedgade, forklarer han på sit modersmål, svensk.
Sit møde med Vesterbro husker han tydeligt.





