Min unge kollega glider lydløst ned på kontorstolen. Om hendes hoved står en støvet ring, ikke så tydelig som Saturns, men den er der. Hun er nok på vej ud af et anfald.
»De aftager, når du kommer i overgangsalderen«, prøver jeg. Men det aner jeg jo ikke, for hvad der gælder for den ene migræniker, gælder sjældent for den anden. Og hvis man lige har taget hul på voksenlivets mest frugtbare epoke, er udsigten til 20 år mere med denne invaliderende folkesygdom ikke til at bære.

