László Krasznahorkai debuterede i 1985 med romanen ’Satantango’ (oversat til dansk i 2019), som for længst er blevet en kultklassiker. Den foregår i en forfalden landsby i kommunismens Ungarn. En dag kommer en mand med en tynd næse på besøg. Er det djævelen eller en frelser? Arkivfoto: Miriam Dalsgaard

László Krasznahorkai hader punktummer. Men det har ikke forhindret ham i at skrive vilde bøger. Eller at vinde litteraturens fornemmeste pris. Som det skete torsdag kl. 13, hvor nobelpriskomiteen pegede på ham. Jes Stein Pedersen tegner et portræt af årets nobelprisvinder.

Nobelprisvinderens blik for enkefruens hoppende bryster er ubetaleligt

László Krasznahorkai debuterede i 1985 med romanen ’Satantango’ (oversat til dansk i 2019), som for længst er blevet en kultklassiker. Den foregår i en forfalden landsby i kommunismens Ungarn. En dag kommer en mand med en tynd næse på besøg. Er det djævelen eller en frelser? Arkivfoto: Miriam Dalsgaard
Lyt til artiklen

Når László Krasznahorkai portrætteres, bliver hans tindrende blå øjne og lange hvide hår som regel fremhævet. De, der elsker hans bøger, bruger også farver. De omtaler hans sætninger som sorte floder fulde af bogstaver.

Jeg lagde selv mærke til hans utroligt blå øjne, da jeg engang mødte Ungarns nyslåede Nobel-laureat, en høj, meget rolig mand, på en litteraturfestival i Wales.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her