Når Georgi Gospodinov er en af mine absolutte yndlingsforfattere i disse år, er det, fordi han har en særlig evne til at skrive om svære og indviklede ting med en enkelhed, der aldrig kompromitterer kompleksiteten. Hverken den filosofiske eller den følelsesmæssige.
Det gælder også for den bulgarske forfatters nye værk, ’Gartneren og Døden’, selv om den er en helt anden størrelse end de to hovedværker ’Melankoliens fysik’ og Booker-prisvinderen ’Tidsskjul’. På sit eget spørgsmål om, hvad det egentlig er for en genre, han har gang i, svarer han selv:
