Naturkrisen har blandt andet medført en mørk revitalisering af naturlyrikken som biopoesi. Men romanskrivende naturforskere viser sig også nu på banen, skriver Kim Skotte i denne klumme.
Naturkrisen udfolder sig, og jeg synes, det bliver stadig sværere at holde det eksistentielle adskilt fra den.
I skæret fra et brændende Sydeuropa er vi tvunget til at forholde os til økologien. Ikke kun som det lille røde mærke og den lidt højere pris i supermarkedet, men som videnskaben om naturens balance og forskellige levende organismers biologiske afhængighed af hinanden.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
