Det sker sjældent, at en bog rammer mig så hårdt, at tårerne presser sig på allerede efter den første side. Faktisk er der flere passager i ’Barn af Faderhuset’, der er decideret udfordrende at komme igennem.

Måske er det, fordi jeg selv er mor til en snart femårig – netop den alder, Noah har, da han i bogens anslag løber rundt i en skov efter sin mor. I sine mørke perioder kunne Noahs mor vandre rundt sådan i timevis, grædende og zigzaggende uden retning, mens han luntede efter for at sikre, at hun ikke kom til skade. Altså, dét er jo ikke til at holde ud.