Det bekræfter på en måde denne bogs budskab, at Anne Mette Rasmussens kritik af, at flygtningebørnene i de danske lejre ikke har det godt, fik så megen opmærksomhed.

For statsministerkoner skal ikke mene noget. De skal holde kæft og se så godt ud, som de nu kan og i øvrigt selv finde ud af, hvor faldgruberne i dette mærkværdige job gemmer sig. En af dem, Lone Dybkjær, indrømmer åbent, at hun faldt i mange af dem. Allerede i den første uge efter at Poul Nyrup Rasmussen havde sat sig i stolen i januar 1993, ragede hun uklar med Statsministeriets embedsmænd, som hævnede sig ved ikke at give hende hjælp til noget som helst.