Sproget er den strukturerende bevidsthed i kaos – verden er i stumper og stykker, jeg sætter den sammen igen ved at skabe nye betydninger«. Tanken om sprogets tegn som den eneste virkelighed, vi hver for sig med nogenlunde sikkerhed kan håndtere og måske endda er fælles om, er fællesgods i modernismen.

Men her er den citeret i Carl Jóhan Jensens aftapning – som distancerer ham fra en del samtidig litteratur på Færøerne.