Det seksuelle misbrug var så gruopvækkende og omfattende, at sagen hurtigt fik sit eget navn, da dagspressen i november 2005 fik færten af de overgreb, som to små piger havde været udsat for i Sønderjylland.

Snart havde hele landet hørt om ’Tøndersagen’ og kunne dag for dag følge med i, hvordan den voksede og voksede til landets hidtil største af sin art. Dryp for dryp rapporterede pressen i mere end et år om anholdelser, tilståelser og domfældelser. Hele 16 personer er blevet dømt for seksuelle overgreb. Faderen fik med 10 års fængsel den længste straf. Den skizofrene moder er dømt til behandling på et psykiatrisk sygehus. Sagen er så forfærdende grusom, at det er meget forståeligt, hvis ganske mange avislæsere endte med at springe over de mange reportager. For det var ubærligt at læse om, hvordan en mor og far først misbrugte børnene, og hvordan faderen siden tvang den ene datter til at have sex med stribevis af mænd. Ingen fulgte op Men sagen er for skrækkelig til at blive fortrængt. For spørgsmålene hober sig jo op: Hvordan kunne det komme så vidt? Hvorfor greb ingen ind i tide? Og hvordan kan samfundet – borgerne, politikerne og myndighederne – forhindre, at andre børn bliver ofre i tilsvarende sager? Sjældent har der været så god brug for at få hele historien om en kriminalsag bragt i sammenhæng. Og det er netop, hvad Claus Jessen gør i bogen ’Tøndersagen’. Som reporter på Ekstra Bladet har han fulgt og dækket sagen tættere end nogen, og det kommer læserne til gode i denne meget velskrevne bog. Han skåner læserne for beskrivelser af de seksuelle overgreb og koncentrerer sig i stedet om at afdække hele forløbet. Han følger i bogen faderen og moderen lige fra barnsben og formår at skabe både overblik over det lange forløb og indblik i de skelsættende begivenheder, der kom til at præge deres tilværelse. Kapitel for kapitel blotlægger bogen, hvor sammensat sagen er, og at der ikke findes nogen nem eller åbenbar forklaring på, hvorfor det endte med tragedien. For ægteparret havde jo haft problemer i mange år og gang på gang været i kontakt med forskellige myndigheder og behandlere. Men ingen fulgte op på de akutte løsninger.
Den farlige vej Undervejs i sagen har Tønder Kommune måttet påtage sig ansvaret for at vende det døve øre til de advarsler, som kommunen fik. En chef i socialforvaltningen blev fyret eller snarere ofret, fordi kommunen ikke havde tvangsfjernet børnene i tide.