OLE LANGE HAR for længst slået sit navn fast som en af landets fremmeste erhvervshistorikere. Han blev vel nærmest en litterær kendis i Danmark, da han i 2006 gav os den anmelderroste bog ’Stormogulen’ – et kritisk værk om industrimagnaten C.F. Tietgen, manden, der blandt andet skabte Det Store Nordiske Telegraf Selskab og fuldførte Marmorkirken. Da Ole Lange siden slutningen af 1970’erne, sideløbende med forfatterskab og forskning, har hudflettet dansk erhvervsliv i så forskellige aviser som Information, Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske Tidende, var der en håndfuld venner og kolleger, som mente, at nu skulle der også laves en bog om Ole Lange og hans samtid. Specielt når han fyldte 70 – og det gjorde han altså i august i år. Det er blevet et ujævnt portræt af proletardrengen fra Christianshavn, der for længst er blevet en af vores intellektuelle samfundskritikere. Der er masser af kuriøse og nogle gange interessante historier om Ole Lange og hans samtid, men helt klog på manden bliver man aldrig. Dertil er mange af forfatterne lidt for glade for at fortælle om sig selv, set i lyset af Ole Lange. Når nu den venstredrejede del af journalist- og historikerstanden her i landet er begejstrede for Ole Lange, er det derfor helt befriende, at initiativtagerne til bogen også har bedt Poul J. Svanholm, en af dansk erhvervslivs mægtigste mænd gennem mere end 30 år i så forskellige selskaber som Carlsberg, Danske Bank og A.P. Møller, om også at bidrage. Her har den respektløse Ole Lange fået en kritiker, der taler samme sprog. Poul Svanholms svada Læs bare Poul Svanholms svada, da han bliver bedt om at anmelde kætteren, der blev koryfæ: »Om Ole Lange kan jeg vel sige, at han givetvis er begavet og – når man ser bort fra uhyrlighederne – endda velskrivende. Men jeg synes ikke, at han i sin journalistik får anvendt den professionelle faglighed, han som historiker har demonstreret .... Hans erhvervsjournalistik derimod er mestendels populistisk, plat og letfærdig. Og det bliver ved! Inden for de sidste par år har jeg bemærket, at han har kaldt statsministeren for ubegavet og betegnet finansministeren som en Berlusconi i dansk udgave. Hvad fanden er det for noget«. Jo, bogen om Ole Lange har sine underholdende momenter, men noget værk i Lange-klasse er det ikke.