Engang i foråret fløj Jesper Wung-Sung til Guatemala sammen med folkene fra Danida og Mellemfolkeligt Samvirke. Her cirklede han rundt i et par uger. Imens tog fotografen Heine Pedersen sine gode billeder. Og da de var færdige, fløj selskabet hjem til Danmark for at lave årets udgave af Børnenes ulandskalender. Sådan er det foregået år efter år. Mange forfattere har fået ny luft under vingerne på denne måde. Jesper Wung-Sung fortæller om ’Forbrydelse og fodbold’. Han begynder med fodbolden. Den er grøn og af plastik, og den bliver spist af en gul hund. Vi er ved den store sø i det lille mellemamerikanske land. Her bor drengen Lucas, som går i skole. Lucas er maya. På rejse gennem det grønne land Og han er besat af tanken om at tjene penge, mange penge. Så vil han købe en masse fodbolde og nogle karameller og sikkert meget mere. Måske vil Lucas låne sine venner og forhenværende venner en af boldene. Men hvordan skaffer man mange penge i Guatemala? Nede på politistationen hænger plakater med eftersøgte forbrydere. Lucas beslutter sig for at fange én af dem ved at låse ham inde i et værelse. Men samtidig vil han lede efter sin far, der efter sigende skulle spille på guitar inde i den store by. Derfor begiver drengen sig af sted på en rejse gennem det grønne land. Han bliver hjulpet godt af venlighed. Lige frem til mødet med en forbryder, der ikke er hans far. Og så finder Lucas ellers ud af, at han måske er lige lille nok til at ønske sig andet end en ny, grøn plasticbold. Forbrydelse og fodbold Fortællingen om ’Forbrydelse og fodbold’ fejer hen over et landskab, der nok er anderledes, men hvor børn er børn, som børn er flest. Lucas har overskud til at drømme. Han drømmer om at blive den første maya på Barcelonas fodboldhold. Hvis man køber denne udgave af ulandskalenderen, kan man hjælpe ham på vej. Hvordan bekæmper man et usårligt fugleskræmsel, der svinger med en dødbringende le? Rigtigt! Her hjælper kun gylle! Vi er på bøhlandet herhjemme i Jesper Wung-Sungs erklærede ’teenagegyser’, og den lille forstavelse ’bøh’ skal tages absolut alvorligt. Historien om ’Fugleskræmslet’ beskriver en kontant udgave af begrebet affolkning af landdistrikterne. Drengen Mick er tvangsflyttet fra det dårlige selskab inde i byen og skal nu bo nogle måneder hos Lone og Jørgen, der er rimeligt o.k. Men det synes Mick ikke, at landet er. Her stinker. Mobildækningen er dårlig. Man kan ikke købe hash. Og drengene er vist født med store muskler. Mick er ved at blive glad for købmandspigens veninde, der hedder Nynne, da bøhlandet viser sit sande ansigt. I lang tid tror læseren, at det er den store jorddrot Mørkebjerg, som skærer halsen af hunden og parterer alt på sin vej. Men nej! Sandheden er endnu mere frygtelig. Så pas på cigarrygende fugleskræmsler! Husk det ! Jesper Wung-Sung fortæller i en ligefrem tone, hvad enten han er i udlandet eller på bøhlandet. Uden de store armbevægelser. Der er en direkte henvendelse til læseren: Hør her!
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham og sagde: »Husk, ikke sige noget til nogen om, hvad der foregår herhjemme«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce





