Min krop er et mysterium«, bemærkede Edith Södergran tørt i 1920, og selv om der unægtelig er løbet meget vand i lægevidenskabens å, siden Edith var ung, er menneskekroppen stadig polstret med mysterier, og hver gang forskere løser én gåde, står ti nye på spring. Inden for det seneste århundrede er der således sket behandlingsmæssige tigerspring fremad (tænk blot på lanceringen af penicillin i 1940’erne), men der er stadig sygdomme, som vi end ikke er i nærheden af at kunne helbrede. Og også hvad angår den raske krops hemmeligheder og krinkelkroge, er der lang vej igen, før vi sidder inde med den endegyldige manual: Ny nanoteknologi har ganske vist givet et revolutionerende indblik i organismens allermindste dele, men grundlæggende spørgsmål om kroppens finmekanik og reguleringssystemer henligger fortsat i mørke. Ekspedition gennem kroppens univers I ’Den lille mediciner’ inviterer den kontroversielle tyske læge (og – oplyser flappen – ’Man of the Millennium’!) Dietrich Grönemeyer børn, unge og deres forældre med på en ekspedition gennem kroppens forunderlige univers, og det er jo al ære værd. I fiktivt format følger vi den videbegærlige purk Nano, som ved et tilfælde kommer i kontakt med den geniale professor X og hans vakse assistent Micro Minitec. De excentriske tekniknørder har opfundet en metode til at formindske levende væsner til mikrostørrelse, og i et specialbygget fartøj tager Nano først turen gennem Micro Minitecs mave-tarm-kanal (husk at dreje ved blindtarmen!), siden en dramatisk rejse gennem bedstefars hjerne, hvor ondskabsfulde forskere har gemt en fjernstyret robot. Livskloge råd fra bedstemor Undervejs docerer dr. Grönemeyer mildt og alfaderligt om kroppens indretning og optimale sundhedspleje, og også Nanos livskloge bedstemor kommer nu og da til orde i en række bokse med gode råd fra urtemedicinens verden – eksempelvis om ’rosenolie’, der virker som »brystomslag ved søvnforstyrrelser og lettere depression«, eller »den dampende høblomstpose«, som blandt andet skal kunne lindre blæreirritation og menstruationssmerter. Det er alt sammen illustreret med farverige børnebogstegninger og anatomiske plancher af stærkt svingende kvalitet – fra prægtige mikrofotografier til halvsløje computeranimationer. Fare for rundforvirring Dietrich Grönemeyersidé er god nok, og der er bestemt nyttig information at hente hos den formidlingsglade læge. Jeg tvivler dog på, at bogen får samme udbredelse på det danske marked, som den har haft i Tyskland, hvor ’Der kleine Medicus’ har lagt navn til en hel lille industri af bøger, cd-indlæsninger, atlasser og brætspil. Det skyldes især, at bogen for mig at se vil alt for meget på én gang: Forfatteren vil både oplyse, formane og underholde, han vil gennemgå den sunde og den syge krop, han vil præsentere konventionelle og alternative behandlingsmetoder, han vil kritisere den tankeløse teknologibegejstring og lancere et nyt, holistisk menneskesyn. Alt sammen fint og sympatisk, men som bog betragtet en for stor og svært fordøjelig mundfuld. Hertil kommer en lidt uklar målgruppe, idet bogen formentlig er for vanskelig for (de fleste) børn, for belærende for (de fleste) unge og for pjattet for (de fleste) voksne. Trods gode intentioner er der således fare for rundforvirring og pinefuld informationsforstoppelse. Og det angiver bogen ingen kur mod.