Forfatteren flår myter fra hinanden

Lyt til artiklen

En dominikansk mand skal være skørtejæger.

Med en hud som lys chokolade hen over spændte muskler skal han strutte af testosteron. Han skal jagte og nedlægge alle kvinder på sin vej. Siger myten. 38-årige Junot Díaz kender myten, for han er selv dominikaner, om end han har boet i USA, siden han var seks. Men han kender alle de forudfattede meninger, og han ved, at nogle af dem endda passer fortrinligt ind i virkeligheden, eftersom hans egen far levede op til alle billeder af dominikanske mænd. Men Junot Díaz er også forfatter, så han ved samtidig, at myter er til for at blive undergravet, ødelagt og vendt på hovedet. Derfor har han i sin roman ’The Brief And Wondrous Life of Oscar Wao’ gjort sin hovedperson til en overvægtig nørd af en fyr, som ikke alene er umulig i forhold til det modsatte køn, men samtidig storforbruger af Star Trek og Tolkien, når han ikke lige selv skriver science fiction-romaner. »Han bar sin nørd til skue som en Jedi svinger sit lyssværd. Han kunne ikke have set normal ud, om han så havde prøvet«, skriver forfatteren om sin antihelt Oscar, der således punkterer myten om macho-dominikaneren. At træde på myter Problemet er bare, at de fleste bliver fornærmede – for ikke at sige pissesure – hvis nogen ødelægger deres myter, spolerer deres forestillinger om, hvordan verden ser ud. Spørg bare Junot Díaz selv, der oplevede det på sin egen krop i sidste uge, da han besøgte København og Dansk PEN. »Man tager som regel folks myter og flår dem fra hinanden. Det gælder også Den Dominikanske Republik, som har givet mig opbakning som kunstner, men det betyder jo ikke nødvendigvis, at de bifalder, hvad jeg skriver. Et andet og helt perfekt eksempel har jeg fra mit besøg her i København. I går (torsdag i sidste uge, red.) mødte jeg en dansk kvinde, og jeg begik en stor fejl«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her