I efteråret 2007 var soldaterne trukket hjem fra Irak, der var et halvt år til overenskomstforhandlingerne, og den økonomiske nedtur kunne i det højeste skimtes langt ude i horisonten. Derfor skyndte Anders Fogh Rasmussen sig at udskrive valg. Politiken, 24. oktober 2007

I efteråret 2007 var soldaterne trukket hjem fra Irak, der var et halvt år til overenskomstforhandlingerne, og den økonomiske nedtur kunne i det højeste skimtes langt ude i horisonten. Derfor skyndte Anders Fogh Rasmussen sig at udskrive valg. Politiken, 24. oktober 2007

Bøger

Anders Fogh anmelder Roald Als

Roald Als og Poul Einer Hansen udgiver udvalg af over 28 års tegninger. Vi har bedt et af yndlingsofrene anmelde bogen.

Bøger

Jeg finder det rigtigst at indlede denne anmeldelse med en tilståelse: Jeg er en stor fan af Roald Als.

Det vil han helt sikkert ikke bryde sig om at høre. For den olme socialdemokrat har gjort, hvad han kunne for at udstille, afsløre og kritisere mig – og mange andre politikere – lige så lang tid, jeg kan huske.

Som oftest meget talentfuldt. Han har en uforlignelig evne til at fange, udstille og spidde den aktuelle politiske situation. Det har givet ham en helt særlig status. Jeg har deltaget i mange morgenmadsmøder, hvor dagens Roald Als-tegning i Politiken er gået bordet rundt under stor moro.

Nu har vi fået chancen for en samlet fremstilling af Roald Als’ bidrag til den nyere politiske danmarkshistorie. Bogen, ’En god socialdemokrat – et olmt tilbageblik på danmarkshistorien 1980-2008’, er et langt oprør mod samfundsudviklingen siden Anker Jørgensen. Illustreret med nogle af tegnerens bedste værker.

Her finder vi nogle af Roald Als-klassikerne: Schlüter og Ellemann med taburetterne klistret fast i rumpen – og der er gået tamiler i dem. Nyrup med cykelhjelmen – så fasttømret et image, at alene cykelhjelmen indikerer Nyrups tilstedeværelse. Nyrup, der skyder sig selv i foden – gentagne gange. Lykketoft som kapitalist. Og ja: mig selv som hulemand.

Jeg er Roald Als megen tak skyldig. Han har gjort mere for mit image end nogen spindoktor eller reklamemand. Hans konsekvente karikatur af mig som køllesvingende hulemand – til tider i forskellige ekstra-forklædninger – har været uvurderlig for mit politiske brand. Og han fik markedsført mit feltråb, »Pengene fosser ud af statskassen« mere effektfuldt, end jeg selv kunne.

I bogen afsløres det, at hans mangeårige sparringspartner kaldet ’negeren’ – hvis civile navn er Poul Einer Hansen – kæmper for at få tegneren til at opgive sin praksis med at tegne mig i stenalderskind. Poul Einer Hansen tror ganske enkelt ikke på, at hulemanden eksisterer længere. »Men tegneren vil ikke tage imod fornuft«, hedder det. Jeg håber, at Roald Als står fast. Det vil være en ulykke, hvis han tager imod fornuft.

Roald Als er bidende i sine karikaturer. Men det forsonende er, at satiren går ud over alle – i hvert fald alle, der ikke deler Roalds verdensanskuelse. »Det gælder om at vælte regeringer«, skriver han. Og det er gået ud over både Schlüter, Nyrup og mig selv. Og engagementet fejler ikke noget: »Jeg ser det som min pligt at skaffe landet af med den skændsel af en regering, vi har nu«, skriver han. Se, det er jo lidt af et ansvar og en opgave at tage på sig. Men man må give ham, at han i det arbejde udfolder et større talent og opfindsomhed end den samlede opposition.

Anker er tegnerens store politiske og idylliserede forbillede, som han tegner med lidt søvnige og melankolske øjne. Tiden burde være stoppet dengang, er hans filosofi. For siden er der fulgt ulykke på ulykke: Storebæltsbro, EU, Schlüter og Fogh. Ikke engang Nyrup eller Helle Thorning vil han acceptere som gode socialdemokrater.

Roald Als fremstiller altid sig selv som ærkedanskeren med klaphat og vom, og der er ikke så lidt politisk drømmeri over hans vision om at vende tilbage til Systemet Anker. Men man må have respekt for tegnerens loyalitet over for Socialdemokratiet og troen på, at de gamle dage kommer igen i partiet.

Roald Als er et eksempel på, at tegninger kan have enorm betydning for den politiske meningsdannelse. Han er nok den mest renlivede og slagkraftige EU-modstander på scenen i dag. I bogen er der et syredryppende kapitel om ’Euro nej tak’. Og Roald er meget bevidst om sin egen magt. Blandt andet skriver han, at Tøger Seidenfadens ledere ikke generer ham, »for jeg ved, at én tegning har meget større gennemslagskraft end spalter fyldt med akademiske betragtninger«. Så fik Tøger dén.

Jeg fristes til at spørge forsigtigt: Er der da slet ikke noget, der er gået godt, siden Anker kørte fast på kanten af afgrunden? Jo, naturligvis. Men Roald Als er i opposition. Og det er hans nødvendige drivkraft. Også på det punkt vil det være en ulykke for mange, hvis han tager imod fornuft.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce