Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Sohlmand: Der er for få internationale forfattere

»Når jeg først har fået bygget min stand op, så synes jeg, det er meget sjovt at være her«, siger forlæggeren Johannes F. Sohlmand. Foto: Sara Galbiati
»Når jeg først har fået bygget min stand op, så synes jeg, det er meget sjovt at være her«, siger forlæggeren Johannes F. Sohlmand. Foto: Sara Galbiati
Lyt til artiklen

Hvorfor er du her på BogForum? »Fordi jeg kan vise mine bøger frem, og der kommer et publikum, som er interesseret i dem. Jeg er et lille forlag, og jeg har nogle gange svært ved at komme igennem anmeldelsesmæssigt. Her kommer folk for at se mine bøger. Jeg udgiver interessante bøger, når jeg selv skal sige det, og det er der også mange andre, der synes. Men de er ikke så kendte, og jeg har ikke som de store forlag penge til at annoncere. Når jeg først har fået bygget min stand op, så synes jeg, det er meget sjovt at være her. Der kommer forfattere, oversættere og folk, jeg kender, så rent socialt er det hyggeligt«. Er BogForum en messe for bogen eller et kræmmermarked? »Bøger er jo produkter, der skal sælges, selv om det er kulturprodukter. Det er et kræmmermarked, og et gedemarked er der også nogle, der kalder det. Men det er vilkårene i Danmark. Jeg synes, der burde være plads til at lave noget mere fordybende som for eksempel litteraturfestivalen, Huset i Magstræde tog initiativ til. Sådan noget er godt til at supplere det her arrangement«. Hvad har du savnet på dette års BogForum? »Jeg er helt enig med direktøren for Tiderne skifter, Claus Clausen, som har udtalt sig om, at der er for få internationale forfattere. Når man nu har en bogmesse og har mulighed for at invitere udenlandske forfattere, så synes jeg også, der skulle være plads til dem, bare for at man kunne se og opleve dem. De ville måske trække endnu flere publikummer til, men der er nogle fysiske begrænsninger her. Stedet er for småt. Jeg har været på bogmesse i for eksempel Göteborg, som er en fantastisk bogmesse. Kæmpestore rammer og mange flere seminarer, arrangementer og internationale forfattere. Men om der er mulighed for det i Danmark, tør jeg ikke udtale mig om. Det er de store forlag, der bestemmer sådan noget«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her