Hvad læser du i øjeblikket?

»Jeg er lige blevet færdig med Romain Garys ’Morgenrødens løfte’. Det er faktisk en gammel sag (fra 1961, red.), der handler om en mors forgudelse af sin søn, som selvfølgelig ender med at blive bindegal«.

»Det er en underlig ’omvendt dannelsesroman’, der beskriver de dannede selskabers uformåenhed. Den er morsom at læse i dag, fordi den har en slet skjult ironi i både sprog og billeder«. »Nu skal jeg i gang med ’Ned til hundene’ af Helle Helle. Den har jeg fået anbefalet af flere af mine venner, og den ligger klar på natbordet«.
Litterært modtræk til 11. septemberHvad har været din største læseoplevelse det seneste år? »Jeg har lidt et flip med store amerikanske samtidsromaner for tiden, så ’Korrektioner’ og ’Ubekvemmelighedszonen’ af Jonathan Franzen ligger højt på listen«.

»Men jeg er også til mere historiske ting, så jeg har haft en god oplevelse med at læse Lampedusas ’Leoparden’, der er historien om Italiens forvandling til en moderne nationalstat, fortalt fra en siciliansk fyrstes synspunkt. Den har en forrygende dialog og er historisk præcis«. Hvilken bog har betydet mest for dig? »Nej, det kan jeg da ikke svare på! Men faktisk har Jonathan Safran Foers ’Extremely Loud and Incredibly Close’ betydet rigtig meget for mig. Det er en af de bøger, jeg virkelig har hæftet mig meget ved de senere år. Og så er den jo et forrygende litterært modtræk til hele situationen omkring 11. september. Det er den, det umiddelbart falder mig ind at nævne«. Hunden spiste de første 14 sider