Boghandel har ikke råd til at fortsætte boykot

Lyt til artiklen

Det skulle have været starten på en revolution inden for dansk internetboghandel. I samlet flok skulle de danske boghandlere boykotte hjemmesiderne bogpriser.dk og pensum.dk, fordi de var blevet opkøbt af Gyldendals forlag. Men da Saxo.com, Boghandlen.dk og Arnold Busck kiggede sig tilbage over skulderen, lå de fleste af de andre boghandler stadig i skyttegraven.

»Fandens også, vi er på vej tilbage«
De tre forlag fortsatte dog ufortrødent og holdt fast i deres boykot.

Men på grund af faldende salgstal på studiebøger og presset fra den økonomiske krise har Saxo.com nu valgt at afblæse revolutionen.

»Der er finanskrise, og forbrugerne vil gerne have billige priser, og så spiller prissammenligningssider en central rolle. Vi kan se på salget af studiebøger, at pensum.dk har været en vigtig kilde til trafik. Og vi kan godt mærke, at vi ikke var på hjemmesiden i januar og februar måned. Så nu må vi bide i det sure æble og sige fandens også, vi er på vej tilbage«, siger Saxos direktør, Jørgen Balle Olesen.

Frygt for Gyldendal
Boykotten af bogpriser.dk og pensum.dk startede i oktober måned sidste år, da forlagsmastodonten Gyldendal opkøbte aktiemajoriteten i firmaet Flexional, som ejer de to hjemmesider. Opkøbet fik mange boghandlere til at frygte, at Gyldendal kunne, og ikke mindst ville, benytte siden til at holde øje med konkurrenternes prissætning og salgstal og dermed få en unfair fordel over for de andre boghandlere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her