I ’Djævelens ven’ virker det, som om Banks er blevet mere moden – er han ved at blive en vis gammel mand?

»Jeg ved ikke, om han er blevet vis, men han er helt sikkert blevet ældre! Det, der er sket – særligt siden hans skilsmisse – er, at han er blevet mere tilbagetrukket, mere indadvendt og måske endda mere melankolsk«.

»Disse træk gør måske, at han virker mere vis, men han begår stadig for mange fejl til faktisk at være det«. Som et soundtrackMusik spiller en vigtig rolle i dine romaner, særligt for at understrege Banks’ sindsstemninger. Er musik vigtigt for dig? »Det ville være svært, hvis ikke meningsløst at skrive om musik, hvis ikke jeg selv havde et forhold til det. Jo, jeg overfører nogle af mine egne interesser og musikalske præferencer til Banks: Ligesom jeg selv lytter han til mange forskellige stilarter, men han er er ikke musiker og har ingen teknisk indsigt, han holder bare sit sind og sine ører åbne«.

»Hans favoritter rangerer fra strygekvartetter og jazzklaver over Dylan, Pink Floyd og Led Zeppelin til traditionel britisk folkemusik. Musikken er altid til stede i bøgerne, ligesom et soundtrack«.