Det ville være en rigtig god godte at gå ud på. Lige sådan at opklare mordet på Olof Palme før pensionering.
Sådan tænker i hvert fald chefen for kriminalpolitiet, Lars Martin Johansson, her i sidste bind af Leif GW Perssons trilogi om mordet på den svenske statsminister dengang i 1986 på Sveavägen, hvor de to andre bind hedder ’Mellem sommerens længsel og vinterens kulde’ og ’En anden tid et andet liv’. I solen af svensk selvforståelse Personer fra disse bind går herligt og heftigt igen, strømerne Anna Holt, Jan Lewin og Linda Mattei, som vor chef samler til et superteam, der endegyldigt skal opklare drabet. Kun en tåbe tror nemlig på, at sutten Christer Petterson affyrede det dræbende skud, kun romantiske sværmere sværger til den afdøde politileder Hans Holmérs konspiratoriske og forgrenede kurderspor. Næ, vi skal et helt andet sted hen, og der er knap så rart, sådan i solen af svensk selvforståelse. Ind i magtens korridor i nationens grandiose bygning, hvor ordensreglerne er, at kontrol er bedre end tillid, overvågning bedre end formodning. Vi ved, hvad du gjorde, ikke kun sidste sommer, men dag ind og dag ud i folkehjemmets tilsyneladende socialdemokratiske paradis. Sardonisk signalement af to svenske traumer ’Falder frit som i en drøm’ er på det sæt både uhyggelig, morsom og egentlig ret så desillusioneret og misantropisk. Forfatterens tro på mennesket kan ligge på et frimærke, og der vil stadigvæk være plads til Strindbergs samlede værker. Læsere af den danske forfatter Paul Smiths ’Opklaringen af et meget omtalt mord’, der udkom på Hovedland for nogle år siden, vil ikke blive forbavset over Perssons pikareske roman i de samme spor efter mordet på Palme. Men måden på hvilken er noget anderledes. Perssons satiriske og kynisk kuldslåede politiroman giver et sardonisk signalement af to svenske traumer: Dels har Sverige aldrig villet give slip på sine stormagtsdrømme, dem vi også kender fra Perssons gode ven og kollega Jan Guillous romaner. Bidende bitter topunderholdning Dels er det jo en eklatant skamplet på den svenske samfundsmodel, at mordet på statsministeren aldrig er blevet endevendt så meget, at dets labyrintiske og enigmatiske omstændigheder er kommet for en dag! Om de kommer det her, skal naturligvis ikke røbes. Her er i hvert fald 600 sider bidende bitter, burlesk og besk topunderholdning. Og noget er der om snakken, dengang 28. februar 1986 fik Sverige ridser i lakken. De bliver desværre større og større – læs selv efter.
