Til daglig er Hanne Bech Hansen chef for Københavns Politi og har ikke meget tid til at læse. Men i ferien bliver der taget revanche. I fire uger er hun »helt nede på jorden« i sommerhuset på Nordfyn, hvor hun har tilbragt sommeren de sidste 35 år. »Jeg oplever utrolig mange spændende ting og rejser meget i forbindelse med mit arbejde, så jeg har ikke behov for at komme til fremmede lande eller lave noget vildt, når jeg har ferie«, fortæller hun på sit rummelige kontor på Politigården, hvor hele anegalleriet af tidligere politidirektører hænger på væggen og kan følge med. Giver bøgerne stjerner Spørger man hende, hvordan hun lader op i sommerferien, er svaret enkelt: læsning. »Hvis man bare går og dasker, kan der godt gå en uge, hvor arbejdet stadig kører rundt i hovedet. Men at læse giver jordforbindelse lige med det samme«, siger hun. Familie og venner er også inviteret på besøg, men Hanne Bech Hansen har ikke planlagt alt for meget, for hun nyder virkelig at have masser af dage, hvor hun bare kan gå og lave det, der ellers ikke er tid til. Hvilke bøger der kommer med i sommerhuset, bliver afgjort i årets løb. Hanne Bech Hansen følger med i avisernes anmeldelser, og hvis en bog lyder spændende, bliver den købt. At låne den på biblioteket kommer ikke på tale, for så kan politidirektøren jo ikke selv skrive i den. Og skrives skal der, for hun noterer altid, hvornår en bog er købt, hvornår den er læst, og hvor god den er. »Jeg har den skøre vane at give mine bøger stjerner«, fortæller hun. »Det synes jeg er skægt, og hvis jeg genlæser en bog, kan jeg sammenligne mine indtryk. En bog kan få op til fem stjerner«. Samme smag som kontordamens mor Hanne Bech Hansen får også ideer til sommerens læsning ved at spørge folk, hun møder, om de kan anbefale en god bog. Hun kommer fast hos et par boghandlere, og hun blev medlem af en bogklub, da en ung telefonsælger var så heldig at ringe, lige i det øjeblik hun var udgået for læsestof. Men også mennesker, hun ikke har mødt, kan få indflydelse på sommerlæsningen. Ved at snakke litteratur med en af de ansatte i forkontoret har Hanne Bech Hansen fået fornemmelse af, at hun deler smag med kontordamens mor. »Ligegyldigt hvad jeg siger, siger hun: »Den har min mor læst«. Så for nylig spurgte jeg hende, om hun ikke kunne få sin mor til at skrive en masse titler op, og så fik jeg faktisk det her fine kort«, fortæller hun og fisker et stort postkort op af skrivebordsskuffen fyldt med forslag til fru Hansen om at læse Haruki Murakami, Paul Auster og Joseph Conrad. Slutter den allerede? Forfatterne vil sikkert falde i smag, selv om Hanne Bech Hansen endnu ikke har læst noget af dem. Hun kan i hvert fald bedst lide bøger, som giver hjernen noget at arbejde med. Krimier og spionromaner kan godt snige sig med i læsningen, men er ikke favoritlekture. Det er derimod Hanne Reintofts historiske romaner, som optager hele tre pladser på hendes liste over ti bøger til et sommerhusbibliotek. Og Anne Marie Løns 'Prinsesserne', der handler om to søstres liv på en gård i Vendsyssel. »Jeg kan godt lide, når en bog snegler sig lidt af sted, og at man får en masse at vide - f.eks. om køer som i 'Prinsesserne'. Jeg bliver altid så fortvivlet, når en bog slutter. Jeg kan bedst lide at have mange dages læsning foran mig«. Den melankolske trompet Til læsning hører også musik. Hanne Bech Hansen beskriver sig selv som »virkelig musikfreak« og er efter nogle år med blues og rock så småt begyndt at vende tilbage til sin oprindelige smag for klassisk musik, barok og opera. Til læsebrug må musikken dog ikke være for dramatisk. Palle Mikkelborg er som skabt til det - »med den der melankolske trompet«. Først de sidste tre-fire dage af ferien dukker hverdagen atter op i horisonten. Hvis der har sneget sig noget arbejdsrelateret læsestof med i sommerhuset, er det nu, det kommer frem. Indtil da er Hanne Bech Hansen, når hun nu selv skal sige det, rigtig god til at holde ferie. Gyldne bogråd Hanne Bech Hansen følger selv Emma Gads anbefalinger ud i kunsten at omgås bøger: Køb helst de Bøger, De har Lyst til at læse. Ikke alene gavner De dermed Literaturen, men De faar ogsaa Bøgerne kær og skaber Dem derved Venner, som ikke skuffer. De Bøger, De laaner, maa De huske at levere tilbage efter ikke altfor lang Tids Forløb. At Efterladenhed paa det Punkt er almindelig, gør den ikke mindre dadelværdig. Lad det være Dem særlig magtpaaliggende at tilbagegive enkelte laante Bind af en Forfatters samlede Værker. Disse har nemlig for Ejeren tabt megen for ikke at sige al Værdi, nar et enkelt Bind mangler. Har De faaet en Bog tilsendt i foræring med en egenhændig Dedikation af Forfatteren, kan De ikke afhænde den til en Antikvar. I literære Kredse betragtes det ikke engang som hensynsfuldt at lade en saadan Bog gaa rundt til laans i sin Kreds. Hvis De omgaas en Bogs Forfatter, da lad ikke Bogen henligge uopskaaret paa Deres Bord. Skær den op. Hvis ikke, vil Deres Ligegyldighed røbe sig ved hans første Besøg hos Dem. Forfattere har i den Henseende Argusøjne, især hvis deres Bøger ikke gør Lykke.