Adskillige spørgsmål om Harper Lee har stået ubesvaret i den amerikanske offentlighed, siden hendes eneste roman 'Dræb ikke en sangfugl' udkom i 1960. For hun gik nærmest under jorden, da berømmelsen var på sit højeste: I starten af 1960'erne kunne en universitetsbibliotekar knap finde basale biografiske oplysninger om forfatteren, så han skrev til hende og fik svar: »Jeg er bange for, at en biografisk skitse over mit liv i den grad kun vil blive netop en skitse. Med undtagelse af 'Dræb ikke en sangfugl' er der ikke sket noget i mit 34-årige liv, som har den mindste interesse for nogen«, returnerede Haper Lee ifølge The Independent. Truman Capote som ghostwriter? I 1964 gav forfatteren sit sidste interview og i årtiets slutning holdt hun op med at svare, når hendes forlægger bad hende om at skrive en ny roman. Tilbagetrukket i sit hjem i Monroeville, Alabama har hun brugt det meste af sit liv på at læse. Efter en tid afviste hun at deltage i debutromanens kommercielle efterspil, tilsyneladende upåvirket af den hyldest, hun fik. I dag er Harper Lee fyldt firs og siden 'Dræb ikke en sangfugl' udgav hun aldrig en eneste bog. Hvorfor? Kan hun overhovedet skrive, eller var det i virkeligheden hendes nære barndomsven Truman Capote, der skrev store dele af hendes kanonsælgende roman? Sociale afvigere For første gang nogensinde søger en biografi nu at komme med svar på nogle af spørgsmålene om den Pulitzerprisbelønnede forfatter Harper Lee - uden forfatterens medvirken. I stedet har biografiens forfatter Charles J. Shields interviewet familiemedlemmer og bekendte i hundredvis, og han har brugt personlige dokumenter til at sammensætte billedet af den gådefulde kvinde, som voksede op i den samme lille Alabama flække som Truman Capote: Ifølge biografien blev de to børn hurtigt åndsfæller, fordi de begge var sociale afvigere. Men det er en skrøne, at det i virkeligheden var Truman Capote, som skrev for Harper Lee, mener Charles J. Shields. Godt nok hjalp barndomsvennen, da 'Dræb ikke en sangfugl' skulle redigeres, men Harper Lee skrev selv alle siderne, skriver han. Og hun nåede endda at skrive 100 sider af en ny roman 'The Long Goodbye'. 300 kaffegæster Mere blev det ikke til, for selv om Harper Lee aldrig ønskede at blive berømt, var det netop berømmelsen der i årene efter debutromanen, hele tiden forstyrrede hende: Promotionsture, filmproduktion, invitationer blandt andet fra præsident Johnson om at deltage i det Nationale Kunstråd. Og selv i sit hjem blev hun så overvældet af popularitet, at hun ikke kunne koncentrere sig om at skrive: »Jeg har oplevet, at jeg kan skrive ... men jeg har cirka 300 bekendte, som bliver ved med at komme forbi for at drikke kaffe. Jeg har prøvet at stå op klokken seks, men så samles alle dem, som står op klokken seks«, har hun sagt. Tilfreds med sin gerning Harper Lees pen frøs fast, og hun fuldendte ikke 'The Long Goodbye'. I stedet hjalp hun sin ven Truman Capote med efterforskningen til hans værk 'Med koldt blod'. Og måske hjalp hun mere, end hun har fået kredit for, konkluderer Charles J. Shields i biografien, som dog ifølge The Independent ikke kommer nærmere et svar på, hvorfor det aldrig er lykkes Harper Lee at afslutte et eneste af de værker, hun siden hen har påbegyndt. »Måske var hun på en måde tilfreds. Måske har hun gjort sin gerning«, nøjes Charles J. Shields med at foreslå.