Tyskland er ramt af sin største litterære skandale i mange år. Den verdensberømte østrigske forfatter Peter Handke blev i sidste uge tildelt den fornemme Heine-pris. Men nu nægter borgerrepræsentationen i Düsseldorf, der står bag prisen, at godkende valget af Handke. Bystyret vil heller ikke bevilge de 50.000 euro, der følger med prisen. Tildelingen af den fornemme pris har udløst en lavine af kritik i Tyskland - man kunne lige så godt have givet den til den iranske præsident Ahmadinejad, siger Europaparlamentsmedlemmet Daniel Cohn-Bendit. Nu må borgmester Joachim Erwin ringe til Handke og fortælle ham, at han alligevel ikke kan få den pris, han personligt lykønskede ham med for en uge siden. Hvordan det teknisk og juridisk skal redes ud, ved endnu ingen. Holdt tale ved Milosevics begravelse Avisen Süddeutsche Zeitungs litteraturredaktør Thomas Steinfeld håner i en kommentar de politikere, der nu blander sig i en strid uden nogensinde at have læst en bog af Handke. De røber »manglende sagkundskab, manglende anstændighed og manglende dømmekraft«, skriver han. Düsseldorf er hovedstad i Tysklands største delstat Nordrhein-Westfalen. Handke er kendt og berygtet for sin støtte til den serbiske leder Slobodan Milosevic. Han viste Milosevic den sidste ære ved at tale ved dennes begravelse i marts i Posarevac i Serbien, og han har for nylig i et langstrakt referat af sit besøg i Milosevics fængselscelle i Haag indirekte forklaret, hvorfor han skulle være forsvarets vidne i processen mod Milosevic. Handke svarer igen I et stort indlæg i Süddeutsche Zeitung i går forsøger Handke at tage brodden af kritikken og forsvare sig. Han har blot villet dele sol og vind lige i den jugoslaviske konflikt. Ikke blot serbere, men også kroater og muslimer står bag frygtelige massakrer på civile, understreger han. I den forbindelse skriver Handke, at han fordømmer den serbiske massakre i Srebrenica i 1995, som han udlægger som »en afskyelig hævn«: Han raser »over de serbiske forbrydere, kommandanter, planlæggere: Det drejer sig i Srebrenica om den værste forbrydelse mod menneskeheden i Europa siden Anden Verdenskrig«. Handke fastholder dog, at massakren gik ud over »soldater og/eller muslimske mænd«, og at de muslimske »soldater eller muslimske mænd«, der reddede sig over Drina-floden til Serbien, ikke led overlast. Han beklager, at han i et serbisk tv-program på fransk sagde, at »serberne er endnu større ofre end jøderne« under Anden verdenskrig. Hans fransk var ikke så godt, skriver han. Han »forvekslede nogle ord« og har siden offentligt dementeret, at han skulle mene noget sådant. Bittert opgør Et flertal bestående af Socialdemokratiet, De Grønne og det liberale FDP vil på et møde i Düsseldorfs borgerrepræsentation 22. juni nægte at godkende valget af Handke og bevilge prisbeløbet på 50.000 euro (ca. 375.000 da.kr.). Det ser ud til, at borgmesterens eget parti, det borgerlige CDU, vil tilslutte sig flertallet. Skandalen omkring pris-uddelingen er også et bittert politisk opgør, der som en fjern baggrundsstøj har striden mellem tilhængere og kritikere af Tysklands deltagelse på NATO's side i krigen i Kosova i 1999. I det venstreorienterede Tageszeitung kan man således læse, at Handke er ugleset, »fordi han i tilfældet Serbien og de jugoslaviske krige har opfattet situationen anderledes end de herskende medier, der alle har været enige«. Ord til andet findes samme synspunkt i det konservative dagblad Die Welt. Juryen bakker op Det er ikke den litterære udmærkelse i sig selv, der giver anledning til kritik. Handke anerkendes som en fremragende tysksproget skribent med et betydeligt værk bag sig, og han har modtaget de største tyske digterpriser. Det er priskomitéens begrundelse, der vækker anstød. Handke får nemlig prisen for at have kæmpet uforfærdet for sandheden imod den offentlige mening og dens ritualer. Hermed bakker juryen, der består af politikere fra Düsseldorf og kendte kulturpersonligheder, direkte op bag Handkes mere end ti år lange forsvar for Serbien og Milosevic, der stod anklaget for folkedrab i Bosnien og krigsforbrydelser i Kroatien og Kosova ved det internationale krigsforbrydertribunal i Haag. En af Tysklands største priser Juryen anfører, at man giver prisen til en personlighed, der kæmper for menneskerettigheder, sociale og politiske fremskridt, folkeforståelse og samhørighed mellem alle mennesker. Det skal Peter Handke, ifølge juryen, have gjort i sit digteriske værk, hvor han stædigt har beredt vejen for en »åbenlys sandhed« ligesom den romantiske tyske digter Heinrich Heine, efter hvem prisen er opkaldt. Den 63-årige Handkes »poetiske blik på verden går uforfærdet imod den offentlige mening og dens ritualer«, fremhæver dommerkomitéen i sin begrundelse. Heinrich Heine-prisen er - i kroner og øre - en af de største, der gives i Tyskland. Digteren Heinrich Heine døde i politisk landflygtighed i Paris i 1856. Han var en ironisk og munter mand, hvis værk bærer få ligheder med den patetiske Handke, skriver Joachim Güntner i den schweiziske avis Neue Zürcher Zeitung - bortset lige fra den omstændighed, at også Handke lever i Paris, dog helt frivilligt. Upopulær »Det er utænkeligt, at Heinrich Heine, havde han levet i dag, ville have sat despoten Milosevic højere end domstolen i Haag, at han ville have besøgt den serbiske chauvinist i hans fængsel og ved hans grav have bekendt, at han stod den formodede massemorder nær«, skriver Güntner. Comedie Française i Paris aflyste i april en premiere på et Handke-stykke efter hans optræden ved Milosevic's begravelse. Peter Handke skulle have modtaget prisen den 13. december på Heinrich Heines 209-års fødselsdag.