Tv-værten Oprah Winfrey. - Foto: Mark Terrill/AP

Tv-værten Oprah Winfrey. - Foto: Mark Terrill/AP

Bøger

Oprah slår igen

For åben skærm blev løgneren og bestsellerforfatteren James Frey flået i 'en million små stykker' af tv-værten Oprah Winfrey.

Bøger

Den amerikanske tv-stjerne Oprah Winfrey trak torsdag tæppet væk under forfatteren James Frey, som hun ellers har været med til at gøre til bestsellerforfatter og desuden har forsvaret offentligt på talkshowet Larry King Live.

Også selv om James Frey allerede på det tidspunkt var afsløret som løgner.

Som en forfatter, der på ingen måde holdt sig til sandheden i den selvbiografiske bog 'A Million Little Pieces', hvor han fortæller om, hvordan han landede på benene igen efter et liv som misbruger og kriminel.

»Jeg føler mig snydt, men endnu vigtigere, så føler jeg, at du har forrådt millioner af læsere«, sagde Oprah Winfrey til James Frey i sit show.

Bestseller
Ved at blive udvalgt til Oprahs særlige tv-bogklub havde Frey ellers opnået, at han fra det ene øjeblik til det andet blev fast inventar på landets bestsellerlister.

Den næstmest solgte bog i USA efter den nye Harry Potter-bog.

Læserne elskede historien om manden, der ikke alene kom ud af et misbrug, men også var igennem et fængselsophold og endda fik en rodbehandling uden nogen form for bedøvelse.

Det passede bare ikke. Jo, han var misbruger, men han var aldrig i fængsel, og mange andre hændelser passede heller ikke, eller var 'forskønnede'.

Fejlvurdering
Da James Frey blev afsløret af netorganisationen med det meget sigende navn 'The Smoking Gun', stod Oprah Winfrey ellers stadig bag ham. Hun ringede endda overraskende ind til Larry King Live med sin støtte.

»Jeg fortryder den opringning. Det var en fejltagelse. Jeg efterlod indtrykket af, at sandheden ikke betyder noget, og det er jeg meget ked af, for sådan ser jeg ikke på det. Jeg ringede ind, fordi jeg elskede bogens budskab«.

»Hver eneste dag fik jeg mails fra folk, som lod sig inspirere af hans historie. Og jeg må sige, at jeg lod det påvirke min vurdering. Til alle, der har udfordret min holdning, må jeg sige, I har fuldstændig ret«, sagde Oprah Winfrey.

For åben skærm grillede hun forfatteren, der måtte indrømme, at han havde løjet.

»Hvis jeg kommer ud af det her med noget som helst, så er det ved at blive et bedre menneske, der lærer af sine fejltagelser og sørger for ikke at gentage dem«, sagde James Frey.

Tvivl om toer
Noget vil formentlig være ændret for ham. Forlaget Penguin har udgivet Freys seneste bog og desuden skrevet kontrakt på yderligere to, men ifølge The New York Times er det nu langtfra sikkert, at den overhovedet bliver til noget.

Oprah Winfrey har i sit modangreb ikke alene skudt på James Frey, men også på hans forlag Doubleday.

Ifølge Freys forlægger Nan Talese tjekker forlagenes jurister normalt kun, om nogen kan føle sig ramt af bagvaskelse eller injurier, men ikke de faktuelle påstande i en bog, eksempelvis at forfatteren påstår, han har været i fængsel, hvad Frey aldrig har.

»Det bliver man nødt til at lave om på«, sagde Oprah Winfrey.

Om det så er muligt, er noget helt andet. Sidste fredag spurgte Politiken en række danske forlæggere, hvor 'rigtige' memoirer egentlig skal være, og hvad forlæggerne kan gøre for at se forfatteren efter i sømmene.

Svaret var, at forlæggeren kun har meget få muligheder for at tjekke de faktuelle oplysninger hos en person, der skriver sin selvbiografi eller sine erindringer.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

Forsiden

Annonce