Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Bøgernes fætre og kusiner

SLAGTILBUD. Bogmessen har for længst sendt de fine fornemmelser på pension. Hvor man i starten ikke kunne købe bøgerne, er der i dag stor omsætning på messen.   Foto: Thomas Borberg
SLAGTILBUD. Bogmessen har for længst sendt de fine fornemmelser på pension. Hvor man i starten ikke kunne købe bøgerne, er der i dag stor omsætning på messen. Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Fredag kl. 10.20. »Hvis ikke bogmessen fandtes, måtte den opfindes«. Romanaktuelle Hanne-Vibeke Holst åbner årets messe og bekender, at hun elsker den på linje med færgecafeterier og stormagasiner. Hun undrer sig over, at 'sådan en som hende' kan få lov til at stå dér. En slet skjult hentydning til, at hun ikke har været inde på parnasset. Har hun en fod i døren med romanen 'Kongemordet'? På hendes forlags stand mener de i hvert fald, at hvis hun ikke får Boghandlernes Gyldne Laurbær i år, får hun dem aldrig. Hovedpersonen hedder Janus!10.30. Jonas T. Bengtsson vinder årets debutantpris for en bog, der ligner en mellemting mellem Netto og Ekstra Bladet. Siger juryformand Mona Madsen og understreger, det ikke gælder indholdet. 'Aminas breve' handler om en ung mand, der efter fire år på den lukkede skal forsøge at leve et normalt liv. Hovedpersonen hedder Janus! Nej, Jonas forsikrer, at han ikke har været på den lukkede. Men han kender en pige, der har. Han holder en kort tale. Takker mange. Forlaget ville nok have ønsket, han havde nævnt deres navn, People's Press. Høj mand med stærkt vigende hårgrænse10.50. Møder messearrangør Poul Bjørnholt, der mener, han har styr på programmet. Det viser sig, at det ikke er helt korrekt. Lige nu ærgrer han sig over, at et trækplaster som Johannes Møllehave har måttet melde afbud. 11.15. Går forbi en stadsstue. Det er Bruun Rasmussens stand. Auktionshuset har - diskret - stillet bogmessens dyreste bog frem. Ingen bannere, ingen megafon. Hvis de besøgende får øje på den, kan man høre dem hviske. En million kroner! Det er en førsteudgave af Thomas Mores 'Utopia', der sælges den 29. 11.30. Er lige ved at hilse på en høj mørkhåret mand med stærkt vigende hårgrænse. Opdager i sidste øjeblik, det er chefkriminalinspektør Per Larsen. Har været så meget på tv, at vi tror, vi kender ham. Publikum fylder godt12.10. Carsten Jensen og Astrid Saalbach taler om hendes nye roman 'Fingeren i flammen'. »Hvis det her havde været en debatbog om voldtægt, havde du stået til landsforvisning nu«, siger han. Romanen er kontroversiel. Carsten Jensen føler, forfatteren antyder, at der skal to til, når det seksuelle går af sporet. Det handler bl.a. om sexchikane. Saalbachs hovedperson beskylder en mand for sexchikane, og på et øjeblik er hans liv i ruiner. Carsten Jensen trækker linjer til Jørgen Leth-sagen, hvor Leth bl.a. har skrevet, at det er hans ret at tage kokkens datter, når han vil. Hos Saalbach har Jensen fundet noget tilsvarende, bare set fra kvindens synspunkt. Den smukke kvinde føler, hun altid må smile til mændene og lade dem give hende et klem, eller hvad de nu har lyst til. 'Det var deres ret', citerer Carsten Jensen. »Det kunne du godt have sparet mig for«, udbryder Astrid Saalbach. Men hun smiler også. Publikum fylder op langt uden for Gyldendals stand. Nordbrandt er på efterfølgende. Svarer på engelsk12.45. Lars Kolind, mangemillionæren, erhvervsmanden, er på bogmesse for første gang. Han leder efter en titel til sin kommende bog, siger han. Den er solgt til USA med titlen 'The Second Cycle'. Den udkommer til næste år. Måden, vi driver virksomheder på i dag, svarer ikke til verdens indretning, siger han. Ja, han har en løsning. 13.15. Dansklærerforeningens forlag tilbyder fem små børnebøger for 25 kr. Folk står på hovedet i bunken. Alle er kvinder. 14.10. I Bogcafeen taler Kirsten Thorup med Liz Jensen om dennes nye roman, 'Louis Drax' niende liv'. Thorup taler dansk. Liz Jensen forstår det hele (hun danner par med Carsten Jensen), men svarer på engelsk. Det virker. Forbløffende lidt vold14.20. Møder Bo Tao Michaëlis. Han skal interviewe Karin Fossum og Anne Holt på Scenen. Tror han. Poul Bjørnholt har vist glemt at fortælle ham, at Fossum har meldt afbud. Han tjekker lige sine spørgsmål igen. 14.25. Hører Søren Pind bryde ud i sang inde bag en lukket dør. Han er på Scenen med Lise Nørgaard. Alle pladser besat. Der er ventekø. 15.30. Ser diverse dagbladsanmeldere gå rundt i gangene. Husker Hanne-Vibeke Holsts bemærkning fra åbningen. »Det er forbløffende så lidt vold, der er (på bogmessen, red.) når man tager i betragtning, hvor mange dødsfjender der befinder sig under samme tag«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her