Helt så rig som Joakim von And behøver man ikke være, men en velspækket tegnebog kræver det dog at erhverve en kommende luksusudgave af andetegneren Carl Barks' samlede produktion i 30 bind på dansk. Med en stykpris på 498 kr. når den ny udgave - der udkommer samtidig i Norge, Sverige og Tyskland - op på 15.000 kr. i anskaffelse - nogenlunde samme niveau som Den store danske encyklopædi for nogle år siden. 'ANDcyklopædien' kalder udgiverne den, måske af samme grund, men også fordi den for ægte 'barksister' vil være lige så uundværlig som Grønspættebogen er for medlemmer af det berømte uniformerede børnekorps, der var en af Carl Barks' mange nyskabelser under befolkningen af Andeby. Målgruppe er 30- til 50-årige mænd Barks var også ophav til Joakim, Bjørnebanden, Georg Gearløs, Fætter Højben og Hexia de Trick, og blandt de ca. 6.500 sider han tegnede, især fra 1942 til 1965, var klassiske fortællinger om fænomener som 'De firkantede æg i Peru' og 'Den gyldne hjelm', eller kortere historier såsom 'Skillinger fra skyerne', hvor han i billedform analyserede loven om udbud og efterspørgsel, så hans navne-halvbror Karl Marx ikke kunne have gjort det skarpere. Egmont Serieforlaget regner da også med især at sælge de eksklusive 1.800 danske eksemplarer til »30- til 50-årige mænd«. De 30 bind købes i abonnement, som dog kan opsiges undervejs mellem de første tre bind, der udkommer i én fælles kassette i august i år, og så de tre sidste bind i serien til august 2008. Mandens og andens liv Bøgerne bliver ikke ligefrem indbundet i gåsehud, men teksten på ryggen er dog »guldfolieret«, og bindene vil rumme historier, der aldrig før er udgivet på dansk. De oprindelige tekster, med Sonja Rindom som den berømteste af de danske oversættere, er »nænsomt redigeret«, og siderne er nykolorerede. En lang række artikler i de enkelte bind vil tilsammen følge mandens og andens liv sammen fra Barks' fødsel i Oregon i 1901 til hans død i samme amerikanske stat 25. august 2000. Med Michael Tjellesen som chefredaktør er værket redigeret af den norske historieprofessor Øystein Sørensen, den svenske oversætter Stefan Diös og den danske journalist og forfatter Peter Hartung - alle inden for udgivelsens erklærede kernemålgruppe.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager