»Poesi er det, som går tabt i oversættelse«, lyder én af de hyppigst citerede ikkedefinitioner af digtningens og litteraturens flygtige væsen. Sidst, jeg hørte det, var det særlig nærliggende. Den anerkendte græske lyriker Katerina Angelaki-Rooke anvendte det nemlig som en art besværgelse af det, hun selv foretog sig: at læse poesi - i oversættelse fra dansk til græsk. Inger på græsk Mens oktobervarmen denne sene eftermiddag strømmede ind i foredrags- og udstillingssalen på Det Danske Institut i Athen fra den palmeskyggede kirkeplads udenfor, læste den 65-årige kvinde digte - og altså ikke sine egne, men en græsk version af de digte, hendes fire år ældre danske kollega Inger Christensen netop selv havde læst - på dansk. Smitsom latter Dansk litteraturs bedste bud på den næste nobelpris til en kvinde sad stadig oppe foran forsamlingen. Lysere, lidt højere og mere kortklippet end sin lille, runde, græske kollega med hår så stort og sort som oliven fra Kalamata og med en lattermildhed, der sammen med danskerens mere reserverede underfundighed virkede særdeles smitsom. SystemdigtningAbrikostræerne findes ... Tusindvis af danskere kender og holder af de ord, der indleder et af de vigtigste digterværker overhovedet i dansk poesi. Inger Christensens distinkte stemme dramatiserer eller sentimentaliserer ikke, men tager hver stavelse med i de stadig voksende rytmer. Tro mod de stramme regler, hun selv har lagt for 'Alfabet': at digtets tilvækst ikke alene overholder alfabetets rækkefølge - brom, brintoverilte, citronsommerfugle - men desuden følger Fibonaccis talrække: 1, 2, 3, 5, 8, 13 osv. Summen af de foregående strofers vers udgør antallet af vers i den efterfølgende strofe osv. Fibonaccis talrække i 'Alfabet' såvel som sonetkransens stramme tælleværk i 'Sommerfugledalen' får snart en tilhører til at spørge efter en mulig inspiration fra den græske nobelprislyriker Odysseas Elytis' brug af tallet 7 i digtet 'Monogramma'? En anden vil minsandten vide, om den danske digters eget liv er struktureret ligesom 'Alfabet'? Næ, men det ville hun da ønske, det var, for så vidste hun jo altid, hvad hun skulle skrive. »Man er nødt til at digte efter nogle regler«, forklarer Inger Christensen derpå, karakteristisk uprætentiøst. »At digte er jo ellers bare at vælge ord ud, så jeg sad med et leksikon og skrev A-ord, derpå B-ord osv. Under F læste jeg så om matematikeren Fibonacci, og hans opdagelse tiltalte mig. Også fordi den talserie principielt er uden ende, så man må standse, ligesom man må i digtet«. Kulturel brobygning Som enhver international valutahandler ved, er tallenes orden bogstavernes langt overlegen, når det gælder overskridelsen af sprog- og landegrænser. Hvor svær opgaven er, anskueliggøres enkelt af digtenes oversætter, Sotiris Souliotis, græskfødt studerende her i Danmark: »For eksempel heder den græske frugt 'veríkoko', så på græsk kan hverken alfabetet eller 'Alfabet' i grunden begynde med 'Abrikostræerne' - selv om træerne gror næsten lige uden for døren«. Men de færreste af os godt hundrede tilhørere behersker begge sprog tilstrækkeligt til at bedømme, hvor meget der - i overensstemmelse med digteren Robert Lee Frosts ikkedefinition - er gået tabt i oversættelse. Al poesien er det nu ikke. For det blotte øje ser det tværtimod ud, som om digtene danner en kontakt mellem de kontrasterende digtere deroppe foran i salen. Af de to rytmiske stemmers vekselsang bygges en bro for digtenes transport fra Østersø til Middelhav. Fra pik til fallos 'Bridges Between Women Artists'. Sådan lyder netop den fulde titel på den række velgennemtænkte kunstneriske møder mellem dansk og græsk, som lyrikseminaret er led i. Foruden Inger Christensen læser også Pia Tafdrup, Pia Juul og Narcissa Vucina egne digte på dansk - og får dem så læst og kommenteret af en græsk kollega, for de to sidstes vedkommende dog af henholdsvis Maria Kyrtzaki og Athina Papadaki. Som i parentes bemærket tydeliggør en anden slags kulturgrænse, da det gode danske ord 'pik' i et af Narcissa Vucinas digte diskret skiftede toneart til det nok så kliniske 'fallos' på græsk. Professor Anne-Marie Mai, Syddansk Universitet, introducerede det danske firkløver kyndigt, og foredragssalen var samtidig ramme om en udstilling af malerier af danske Jytte Loehr over for græske Maria Petratous keramiske miniaturebyer og -skibe. 'Musikalske broer' danner afslutningen på Athen-fremstødet, når det græske kammerensemble Kelados ved en koncert 26. november spiller græske og danske kvindelige komponisters toner. Interesse for Tafdrup Men sådan sker der jo så meget. Næppe går der en uge, uden at Danmark sender en forfatter ud for at præsentere sine værker for tilhørere ved bogmesser, lyrikfestivaler eller oplæsningsaftener. Det samme gælder vist for billedkunst og musik, og året rundt er dansk film repræsenteret på festivaler over hele kloden. Ja, selv dansk scenekunst kan undertiden virke mere efterspurgt af et udenlandsk publikum end af det danske. Er det holdbare kulturbroer, der således bygges? »Det helt afgørende ved et arrangement som det her«, siger Pia Tafdrup, »er jo, om det fører til, at nogen af vores værker også bliver trykt og udgivet på det fremmede sprog!«. Derfor er det opmuntrende, at hun selv, efter at have introduceret sin poetik 'Over vandet går jeg', får interesserede spørgsmål om, hvor den kan læses i oversat udgave. Også selv om hun foreløbig kun kan henvise til et enkelt kapitel på engelsk på sin egen hjemmeside. Men i et kommende nummer vil det internationalt ansete tidsskrift Piisi (poesi) trykke et stort udvalg af Inger Christensens digte fra 'det', 'Alfabet' og 'Sommerfugledalen', fortæller redaktøren, Haris Vlavianos, mig i pausen. Og bekræfter dermed, at sådan en kvindelig kunstnerbro måske alligevel kan bringe poesien tørskoet fra kyst til kyst - uden at det hele går tabt i oversættelsen.