Hvor går grænsen for, hvor intim en biografi må være? Det spørgsmål er blevet diskuteret intenst i Norge i løbet af efteråret, efter at Jørgen Sandemose har udgivet en yderst nærgående biografi om sin dansk-norske far, Aksel Sandemose. Hypokonder og blotter »Det, jeg vil have frem, er, at Aksel Sandemose var blottet for sympatiske træk«, skriver han selv. Hans biografi 'Flygtningen', som er udkommet på Aschehougs Forlag, er et 670 sider langt værk. Alene i løbet af de første 100 sider får læseren at vide, at Aksel Sandemose var en fej løgner, at han elskede at ydmyge andre mennesker, og han var hypokonder og blotter - eller var det voyeur? Ikke morder Han var en person, som hele sit liv udviste spontan sympati over for mennesker, der mentes at have begået overgreb mod børn, og hans kontakt med sine søskende var »nærmest abnormt reduceret og forstyrret«. Sandemose var angiveligt antisemit frem til Anden Verdenskrig og blev - nu er vi fremme ved side 97 - hele livet forfulgt af en hændelse, der havde med vådt sengetøj at gøre. Aksel Sandemose var derimod ikke morder, slår sønnen kategorisk fast, selv om forfatteren selv hele sit liv forsøgte at give det indtryk af det i sine forskellige bekendtskabskredse og familier. Uægte børn Jørgen Sandemose blev født i forfatterens andet ægteskab. Aksel Sandemose giftede sig første gang i 1921 med Dagmar Ditlevsen, mens han stadig boede i Danmark. Han fik tre børn med hende. I 1930 emigrerede han til Norge og fik to uægte børn, inden han giftede sig med Jørgens mor, Eva Borgen, som han mødte som flygtning i Sverige under krigen. Jørgen havde en tvillingebror, Espen ,som kun blev ni år. Moderen døde to år senere. Ifølge Jørgen Sandemose fik faderen endnu et uægte barn i Norge i 1949. De sidste tre år af sit liv boede Aksel Sandemose sammen med en langt yngre dansk kvinde, Hanne Holbæk, som han ikke fik børn med. Han døde i 1965. Glansbilleder Selv om faderen fik mange børn, hævder sønnen, at han havde homoseksuelle tendenser. I et af bogens kapitler skriver Jørgen Sandemose desuden, at faderen havde en incestuøst forhold til sin datter. »Det er ikke overdrivelser. Der er blevet fabrikeret mange glansbilleder af min far. Han opbyggede et billede af sig selv, som han vidste ville blive gennemskuet, men pointen er, at også billedet bag billedet var konstrueret og usandt«, siger Jørgen Sandemose i et interview med Aftenposten. »Hvis biografier i al almindelighed er lige så overfladiske som dem, der hidtil er blevet skrevet om min far, ser det skidt ud for litteraturhistorien«, tilføjer han.