Det var en gråvejrsdag i Fiolstræde i København. Netop anduvet fra forstaden stod Bibliopaten foran et antikvariat i den gamle brugtbogs-gågade. Han havde hverken mødt enøjede kykloper eller fristende sirener i toget, men lige dér i vinduet bag hans spejlbillede lå 'Ulysses'. Slidt og smækker i det originale rustikke design fra Shakespeare and Company, pariser-forlaget, der i 1922 slap Joyces bogmonster løs i verden. Der var ti minutter til antikvariatet åbnede, men fagter og bank på ruden fik hidkaldt ekspedienten, der forbarmede sig over den utidige kunde. Fem minutter efter lå litteraturens King Kong i den sorte rumpedasker. Bibliopaten var blevet voksen. Bibliopatens brug af Ulysses Siden er der ikke gået mange uger uden, at 'Ulysses' er blevet hevet ned fra hylden for lige at blive brugt. Brugt til hvad? Til tilfældige opslag, til læsning, til sammenligning med Mogens Boisens oversættelser, til alt og ingenting. Alene at sidde med et af de eksemplarer, som Sylvia Beach, den kvindelige forlægger, i sin tid fik udgivet er en stille fryd. Her skal man huske, at romanens udgivelseshistorie i sig selv er kriminalistisk spændende. Joyce skrev den mellem 1914 og oktober 1921, mens han var bosiddende i Trieste. Her blev han opsøgt af den amerikanske forfatter Ezra Pound, der overtalte ham til at offentliggøre romanen som føljeton i tidsskriftet 'The Little Review'. I 1918 kunne første bid af beretningen om Leopold Blooms og Stephen Dedalus' lange dag i Dublin læses i tidsskriftet, og det blev øjeblikkeligt ramt af et krav om censur. I et par år lykkedes det at afværge truslen, men så faldt dommen, der blev håndhævet i USA helt frem til 1933. Inden da havde det grænseoverskridende bogværk takket være Beach cirkuleret i Europa, hvor censur-kendelsen fra første færd havde gjort bogen berømt. Det har altid været en pr-fordel for kunstnere at kunne provokere myndigheder. Elsa Gress' eksemplar Første oplag, som Beach fik trykt i Dijon hos Maurice Darantiere, kom den 2. februar 1922. Tusind eksemplarer trykt på håndlavet papir. På det tidspunkt eksisterede der allerede adskillige udgaver af 'Ulysses', idet Joyce hele tiden tilføjede nyt til cirkulerende versioner. Til dato eksisterer der ingen definitiv udgave af romanen. Og dog. Den slidte sag, som Deres bibliopat brændte lidt mere end en tusindlap af på (der blev spist en del grød den måned), er vældig definitiv. Og så gør det ikke noget, at det har været Elsa Gress´ eksemplar. Nu er det bibliopaten, der har den til låns, engang vil en anden passe på den, mens ryggen bliver løsere og løsere og løsbladene helt efter bogens natur truer med at rive sig endeligt løs for at leve deres eget liv. Fra Trieste til Paris - Møn, hvor Gress boede - og Fiolstræde og så videre. Inden alverdens læsere kunne få muligheden for ikke at læse 'Ulysses', skulle romanen både skrives, trykkes og udgives. Hvor herligt, at være blevet sat til at passe på en af dens tidligste inkarnationer.