Danske børn og unge har god mulighed for at stifte bekendtskab med bøger fra Australien (og New Zealand). De oversættes i stor stil, for folk dernede ligner os, og så kan de fleste forlæggere jo læse australsk. Så her er, hvad pungen gemte! Der er flere af børnelitteraturens sværvægtere imellem. I bøgerne fra Australien er der ofte mere moral og gammeldags anstændighed end i de tilsvarende amerikanske eller engelske. Der er en karsk og ligefrem (og lidt gammeldags) tone, som om fortælleren bevidst påtager sig rollen som vejleder, uden at sproget bliver nedladende af den grund. Der er ikke flere tabuer i australske børnebøger - næsten tværtimod! - og livets tilskikkelser og sære eksistenser behandles med en afklaret respekt. Man lever under en stor himmel i en grænseløs natur. Det smitter. Eventyrlig roman Størst er Patricia Wrightson, der har flere bøger ude på dansk. Hun har fået 'den lille nobelpris', Hans Christian Andersen Award, for sit forfatterskab. Desværre er kun første bind af hendes hovedværk - trilogien om det oprindelige folk - oversat til dansk. 'Isen kommer' er en utrolig smuk og hæsblæsende og eventyrlig roman. Den handler om at redde verden og er fortalt i tindrende, magisk realisme, faktisk før det blev moderne. Uden tøven blander hun i sine drømmespor gamle sagn og myter med livet på en moderne benzintank. 'Isen kommer' er fra 1977. Hele trilogien er oversat til svensk. Formørkelse i bushen Lige i hælene på Patricia Wrightson kommer Ivan Southall og James Aldridge, der også er oversat i et rimeligt omfang. Mest stabil er nok Aldridge, men Ivan Southall har skrevet 'Den sjette kommandant', der er én af de syv bedste børnebøger, jeg har læst. Så er det sagt! Det er en klaustrofobisk historie fra gamle dage om åndelig formørkelse langt ude i bushen. Den lugter af støv og sved, og den knitrer af vanvid og tilstundende torden. Prædikanten kommer ridende forbi og hyrer folk til hellig krig. Det hele går rivende galt. James Aldridge er en god fortæller af krasbørstige, mættende historier fra det store land. Også han er gået i ét med naturen. Hans fine bog med den lange titel 'Den sandfærdige beretning om Spyt MacPhee' foregår ved floden. Her bor en dreng med sin bedstefar, der regnes for at være halvskør. Aldridge fortæller lunt og varmt om folk og fæ i dette udsted. Det er en rigtig børnebog med hoved, hale og en lang, god handling indimellem. Bushguerillaer John Marsden er nok den mest oversatte australske forfatter. Det skyldes hans syv bøger om 'krigen'. Altså dengang store dele af Australien blev besat af et ikke navngivet, men dog fremmedartet folk. I serien følger man en flok unge, der lærer at overleve og begynder at gøre modstand. Hvad disse bushguerillaer ikke får sprængt i luften! Dertil kommer udviklingen og spændingerne i gruppen. Samt den store natur. Det lykkes faktisk Marsden at holde tungen lige i munden og sømmet i bund igennem alle syv bind. Det er en serie mest for drenge. Den handler om heltemod, vankelmod - og kærlighed. 'Breve indefra' er dog nok John Marsdens bedste bog. Den er kommet i Gyldendals hedengangne 'grå serie'. Det er en velkomponeret bog for unge om, hvad man kan med ord. Om brevskrivning og forstillelse. Den er fra før e-mailens tid. Bogen har en meget overraskende slutning. Unge forfattere De hidtil nævnte forfattere er godt oppe i årene. Her kommer så Sonya Hartnett, der blot er på alder med Frederik! 'Sovende hunde' er en af de mest ryggesløse og iltsvindende gysere, man kan læse. Den foregår såmænd på en campingplads langt ude i intetheden. Hertil kommer man kun én gang! De medvirkende er helt fri for normal adfærd og rimelig opførsel. Hvis 'Sovende hunde' var musik, ville det være dødsmetal. Jamen, er der da slet ingen tegnere i Australien? Jo, der er Robert Ingpen, som også har fået 'den lille nobelpris' for sin indsats. Flere af Ingpens bøger er kommet på dansk, senest 'Trolddomskunst' fra sidste år. Denne tegner er ofte ultrarealistisk i en jordfarvet, gulnet tone. Her er nisser og bamser, alkymi og selvbyggermekanik. Han har helt sit eget hjørne på tegnestuen. Men der er endnu ingen bøger fra Tasmanien.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00





